Guidet fælleslæsning
Daghøjskolen i Randers inviterer i samarbejde med Læseforeningen til fælleslæsning. Et hyggeligt og uforpligtende fællesskab for alle, der har lyst til at mødes om litteratur og gode samtaler.
Guidet fælleslæsning er for dig, der er nysgerrig på fortællinger og på de tanker, følelser og oplevelser, som litteratur kan sætte i gang. Du behøver hverken at være en erfaren læser eller have læst teksten på forhånd.
Ved hver samling læser vores læseguide, Annemarie Stoltenborg, en udvalgt tekst højt. Undervejs holder vi pauser, hvor vi taler sammen om det, vi har hørt. Samtalen tager udgangspunkt i deltagernes egne tanker og refleksioner, og der findes ingen rigtige eller forkerte svar. Du er velkommen til at dele dine oplevelser, men du må også gerne blot lytte.
Fælleslæsning handler om nærvær, fællesskab og livsfortællinger. Gennem litteraturen mødes vi om det, der gør os forskellige – og det, vi har til fælles.
Sted: Daghøjskolen i Randers
Første mødegang: 10. september
Tidspunkt: Kl. 16.30– til senest 18.00
Herefter: Den 2. torsdag i hver måned
Deltagelse: Gratis – tilmelding nedenfor eller på telefon 8643 2000
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et fællesskab, hvor litteraturen er udgangspunktet, men samtalen er det, der bringer fortællingerne til live.
Fælleslæsning gennemføres i samarbejde med Læseforeningen og Randers Teaterforening.